Populær fiskerestaurant åbner tredje restaurant i Carlsberg Byen

11. juni 2020
Det har de seneste par år været svært at komme udenom den hippe fiskerestaurant Hooked. De harmed deres lobster rolls, lakseburgere og poké bowls bogstavelig talt sat krogen i københavnerne, og deres popularitet er ikke til at tage fejl af. I både 2018 og 2019 vandt de nemlig titlen som Byens Bedste Streetfood.
Det hele startede i en marineblå foodtruck i 2016 og i 2017, kunne de byde velkommen i deres første restaurant på Nørrebrogade 59. 2019 blev året, hvor Hooked udvidede til Vesterbro. Nu, trods coronas pludselige indtog i Danmark, er turen kommet til Carlsberg Byen, hvor Hooked slår dørene op til et brag af en åbningsweekend fredag d. 12. juni kl. 17.00.
 
Moderne tilgang til fisk og skaldyr
Adressen for den nye restaurant bliver Købkes Plads 36, lige ved Carlsberg Byen. Restauranten som er Hookeds tredje, bliver også deres største med flere siddepladser både ude og inde i restauranten. Åbningen sker i forlængelse af en opdatering af det eksisterende menukort, som nu byder på et endnu større udvalg af fisk og skaldyr. Det hele kan skylles ned med cocktails og øl fra de populære bryggerier BRUS og To ØL.
 
Østers til de mange gæster
Kigger du forbi i åbningsweekenden, vil du da også blive ekstra forkælet, fortæller medstifter Kasper Bundgård Christensen. I samarbejde med fiskerikajen vil de nemlig byde på friske østers til alle, der kigger forbi fredag fra kl. 17.00 – 21.00 og lørdag fra kl. 13.00 til 21.00. Hooked opfordrer i den forbindelse alle, der kigger forbi til at holde afstand og gøre brug af hele pladsen foran.
 
Du finder begivenheden her: www.facebook.com/events/1027325337669580/
 
Hvad: Hooked åbner tredje og største restaurant
Hvor: Købkes Plads 36, Carlsberg Byen
Hvornår: Åbningsweekend fredag 12. juni kl. 17-21 og lørdag kl. 13-21.
Friske østers til alle, der kigger forbi til åbningsweekenden!
Kasper Bundgård Christensen

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere