Gamst blomster er åbnet på Tapperitorvet
24. september 2021
Gamst Blomster har i mere end 100 år sørget for friske blomster til de danske hjem, og den populære blomsterbutik er netop åbnet i Carlsberg Byen.
Siden 1903 har Gamst Blomster været synonym med friske blomster, og den populære blomsterbutik drives i dag stadig af Gamst-familien. I denne uge er Gamst Blomster også blevet din lokale, grønne ven. De har nemlig netop slået dørene op til deres nyeste butik med beliggenhed på Tapperitorvet 10 lige ved Carlsberg Station.
Hos den nye Gamst Blomster i Carlsberg Byen finder du et bredt udvalg af grønne planter, krukker, afskårne blomster og smukke buketter.