Populær kaffebar slår dørene op i Carlsberg Byen

27. maj 2025
Original Coffee slår dørene op til en ny kaffebar med eget risteri i Carlsberg Byen og byder på specialkaffe, økologisk bagværk og indblik i ristehåndværket.

Der er nyt til kaffeelskere i Carlsberg Byen: Original Coffee åbner inden længe med både kaffebar og risteri under samme tag. Her kan du både få en flat white med latte art eller en håndbrygget filterkaffe – alt imens du ser bønnerne blive ristet på stedet.

Original Coffee er en københavnsk kaffekæde med fokus på kvalitet, nærhed og godt håndværk. I den nye kaffebar i Carlsberg Byen kan gæsterne få hele oplevelsen: Friskristet kaffe, økologisk bagværk bagt fra bunden i deres eget bageri og et kig ind i maskinrummet, hvor bønnerne forvandles til velsmag.

“Vi har længe drømt om at samle vores risteri og kaffebar på ét sted, og Carlsberg Byen føltes som det helt rigtige match,” fortæller folkene bag Original Coffee. “Områdets fokus på kvalitet, byliv og fællesskab passer godt til vores egen udvikling, og vi glæder os til at invitere gæster helt tæt på ristehåndværket.”

Den nye kaffebar kommer ikke kun med god kaffe, men også med ambitioner om at bidrage til nabolaget. Der er allerede idéer i støbeskeen som rundvisninger, kaffesmagninger og deltagelse i lokale events – og ønsket er klart: At blive et uformelt samlingspunkt for både beboere og besøgende i Carlsberg Byen.

Original Coffee slår dørene op midt juni på Bag Elefanterne 15, 1799 København V.
Stort velkommen til Carlsberg Byen!

Spisesteder i Carlsberg Byen -

Fra Byens Bedste Bager, til en af Europas bedste pizzaer, til vinbar til ølbar, til smørrebrød og tacos: Se her, hvilke steder, du kan spise og drikke dig igennem i Carlsberg Byen.

Gå på opdagelse her

Byrum i Carlsberg Byen -

Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen, og mange af dem står allerede klar nu. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund. Se de 25 byrum