Lyt: P4 Morgen om tårnhuse i København
"Når man står heroppe, føler man jo nærmest, at man ejer hele verden."
- sådan lyder ordene fra Peter Thule Kristensen, professor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur og ekspert i højhuse, om at stå i 100 meters højde i Bohrs Tårn i forbindelse med P4 Morgens indslag om tårnbyggerier i København.
P4 Morgen har i dagens udsendelse været en tur i Bohrs Tårn i Carlsberg Byen for at få Københavns bedste udsigt fra 29. sal og til en snak om netop fremtidens København og tårnene, der skyder op rundt omkring i byen. I indslaget forklarer Peter Thule Kristensen bl.a., hvordan der med højt byggeri bliver plads til flere mennesker i byen, hvem der oftest vælger at bo i et tårn og om måden, danskerne ser tårne i Danmark på.
Peter Thule Kristensen fortæller samtidigt, at det ofte er folk, der "har lyst til en lejlighed, hvor de er midt i byen, men samtidigt også har fornemmelsen af frihed," og at der er en helt ny tendens på vej til de store, danske byer, hvor tårnhusene rykker tættere bykernerne.
Du kan også høre hans vurdering af byggeriet i Carlsberg Byen, hvor tårnene bliver skabt i kombination med lavt byggeri og hyggelige byrum.
Fik du ikke hørt udsendelsen? Så lyt med fra 01:09:10 - 01:12:55.