Kom til anmelderrost udstilling i Kulturgeneratoren

7. januar 2019
Virtual reality og kunst mødes i den populære udstilling "Room Service" af Sophie Hjerl, du kan opleve frem til d. 10. februar i den gamle Maskincentral i Carlsberg Byen.

På 7. sal i Maskincentralen, i det tidligere vandtårn, inviterer Kulturgeneratoren og Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon indenfor til en kunstoplevelse udover det sædvanlige.

"Room Service" er en soloudstilling af Sophie Hjerl, der tager udgangspunkt i den fredede bygning, udstillingen finder sted i, samt dens historie fra bryggeritiden. 

"[...] sjældent er det omgivende rum så stærk en medspiller i et kunstværk, som det er tilfældet her, hvor virkeligheden fordobles med virtual reality," skriver Politiken i deres anmeldelse af Sophie Hjerls "Room Service" og belønner desuden udstillingen med hele 5 hjerter.

Vil du også se den populære udstilling? Tidsbestil et besøg onsdag til søndag eftermiddag og aften ved at skrive til info@sophiehjerl.com.

Læs mere om udstillingen her.

Læs Politikens anmeldelse af Sophie Hjerls "Room Service" her.

Dit, mit og vores bykvarter -

Carlsberg Byen er et levende kvarter, hvor man bor, arbejder, hænger ud, cykler igennem, klarer sine indkøb, tager en kaffe, uddanner sig og løber en tur. Her ligger butikker op ad kontorer, og boliger op ad uddannelses- og daginstitutioner. Gå på opdagelse i det nye københavnerkvarter, som allerede er godt besøgt og befolket. Kom tæt på kvarteret

Gå på opdagelse i Carlsberg Byen - 

I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og få overblik over, hvor du finder butikker, spisesteder, byrum og legepladser og meget mere. Klik dig rundt i kortet her