Derfor er Carlsberg Byen og kontorfællesskabet Spaces en god cocktail
”Vi har været velsignet af området. Med bydelen følger et virkelig godt renommé. Der er rigtig meget kvalitet, som hænger sammen med Carlsberg Byen, så i og med vi er en del af Carlsberg Byen, og tilbyder et kreativt og inspirerende workspace-miljø, så er der en særlig stærk synergi mellem Carlsberg Byens og Spaces’ kvalitet og renommé, der giver en rigtig god cocktail.”
Sådan lyder fra Taner Cayan, der er Area Manager for Spaces i Carlsberg Byen.
Og der er noget om snakken. Carlsberg Byen og Spaces er en rigtig god cocktail. I 2019 åbnede Spaces deres første kontorfællesskab i Danmark i Københavns nye bykvarter, og det er gået så godt, at Spaces nu udvider i Hillerød.
”Vi har fulgt rigtig godt med udviklingen af selve byen, som også blomstrer op og vækster. Vi har etableret os og er blevet et rigtig fedt sted at være i Carlsberg Byen som et unikt samlingspunkt med en masse fede virksomheder,” fortæller Taner Cayan.
Når Taner Cayan bliver adspurgt til hemmeligheden bag den gode cocktail, så fremhæver han bl.a. Carlsberg Byens placering som en vigtig ingrediens:
”Carlsberg Byen er samlingspunkt mellem Valby, Enghave og Frederiksberg. Derfor ligger bydelen et strategisk ret godt sted – på præcis samme måde som vi også altid søger at placere os strategisk.”
Hvis du har lyst til at opleve den lækre cocktail, så ligger Spaces på Ny Carlsberg Vej 80. Her vil du opleve et kreativt kontormiljø, inspirerende omgivelser, et stort fællesskab og et samlingspunkt for en masse spændende, nyopstartede virksomheder, men også veletablerede danske og internationale virksomheder.