Fællesgro skyder 2. halvdel af høstsæsonen i gang
Høstposen består af minimum seks forskellige afgrøder hver uge, og der er mulighed for tilkøb af økologiske æg, blomster og andre økologiske varer fra små producenter. Det koster 2.100 kr. for en halv høstsæson, hvilket svarer til 150 kr. per høstpose, som kan afhentes foran Gasoline Grill på Bryggernes Plads hver tirsdag fra kl. 15.30-18.30.
En bærende del af et fællesstøttet landbrug er, at man som medlem betaler forud for årets høst. Landmanden producerer afgrøderne, og FællesGro sørger for at man kan afhente sin høst ugentligt på nøje udvalgte afhentningssteder i København, som giver byboere en tættere relation til landbruget.
I Carlsberg Byen vil den friske høst komme direkte fra Stensbølgård i Kirke Hyllinge, hvor Kirsten Sivertsen og hendes familie har produceret økologisk i 23 år.