De første butikker er åbnet i Carlsberg Byen

Error while rendering view [PressReleasesDate]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.
De første butikker er allerede rykket ind i Carlsberg Byen og torsdag d. 15. september slår Netto, som den første dagligvarebutik, dørene op til en helt ny 1.000 m2 stor butik i det nye bykvarter.

De nye butikker har til huse i det 82.000 m2 store område ved Carlsberg Station, hvor Professionshøjskolen UCC’s Campus Carlsberg netop er indviet. Netto bliver den første dagligvarebutik, der rykker ind i det nye byggeri i det sydøstlige hjørne af den historiske bryggerigrund på Vesterbro. Men allerede nu er en række butikker åbnet i området. Det drejer sig om Kaffekilden, Flying Tiger Copenhagen, Hælebaren Humletorvet, elektronikforretningen MegaGear og frisøren Hår Expo.

Carlsberg Byen har også indgået aftale med en række andre butikker og caféer, der åbner i løbet af de kommende måneder. Det drejer sig bl.a. om Føtex, der flytter ind d. 14. oktober og Lagkagehuset, der følger senere på efteråret. De nye butikker har en attraktiv placering i samme bygning som UCC’s Campus Carlsberg, der netop har budt 10.000 studerende velkommen og kun få meter fra den nye Carlsberg Station, der forventes at blive en af hovedstadens mest benyttede stationer.

Et levende bykvarter

En af de største udfordringer når man opfører nye bykvarterer, er at sikre liv mellem bygningerne. Derfor har udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S fra starten haft en ambition om også at gøre området attraktivt for detailhandlen. Gode indkøbsmuligheder er nemlig både med til at trække besøgende til området og en vigtig parameter for kommende beboere i kvarteret. ”Vi ved fra andre byudviklingsprojekter i København, at det kan være en udfordring at skabe det ønskede liv. Vores ambition er, at Carlsberg Byen bliver et mangfoldigt og dynamisk bykvarter, som vi kender det fra byens brokvarterer med et godt udvalg af supermarkeder, butikker, caféer og kulturelle tilbud til kvarterets beboere og besøgende. Derfor er vi også rigtig glade for, at de første butikker slår dørene op, samtidig med at de første beboere flytter ind i kvarteret, og UCC’s mange studerende får deres daglige gang på Campus Carlsberg", siger Jens Nyhus adm. direktør i Carlsberg Byen P/S.

Carlsberg Byen åbnede desuden en helt ny parkeringskælder under Humletorvet med i alt 351 p-pladser i juli måned. Parkeringskælderen har kundeelevator direkte op til Netto og giver nem adgang til de øvrige butikker. Der er ligeledes masser af muligheder for at parkere cyklen både over og under jorden.

Fakta om Carlsberg Byen

I løbet af de næste otte til ti år bliver Carlsbergs historiske grund – centralt placeret mellem Vesterbro, Valby og Frederiksberg – forvandlet til et nyt bykvarter, hvor moderne arkitektur spiller sammen med kvarterets mange smukke, bevaringsværdige og fredede bygninger. København får et helt enestående byrum med høje tårnhuse, grønne haver, smalle gader og åbne pladser, som danner rammen om 3.100 boliger samt butikker, caféer, kontorer og uddannelses- og kulturinstitutioner.

Samlet set forventer udviklingsselskabet Carlsberg Byen at udleje 22.000 m2 til detailhandel og 10.000 m2 til caféer, restauranter og barer.

Yderligere oplysninger: Kommunikations- og marketingschef Tine Kastrup-Misir, udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, tlf. 41 79 02 50, e-mail: tkm@carlsbergbyen.dk.
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk.

Mennesker på Tapperitorvet

Se alle butikkerne i Carlsberg Byen -

Tjek oversigten over kvarterets butikker og oplevelser lige her og lad dig inspirere til, hvor turen skal gå hen næste gang.  Se butikkerne her
Error while rendering view [Teaser]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.