Hoffmann skal bygge hotel i Carlsberg Byen

Error while rendering view [PressReleasesDate]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.
Carlsberg Byen og Hoffmann A/S har netop indgået betinget totalentrepriseaftale på byggeriet af det kommende Hotel Ottilia i Carlsberg Byen. Med på teamet er tegnestuen Arkitema samt Wissenberg rådgivende ingeniører.

For nylig blev det offentliggjort, at Brøchner Hotels og Carlsberg Byen har indgået aftale om, at den fremadstormende hotelkæde skal drive Carlsberg Byens første hotel. Nu er teamet, der skal stå for ombygningen af de historiske bygninger, fundet, og dermed mangler projektet blot den rette investor for at kunne gå i gang.

Det bliver et team bestående af Hoffmann som totalentreprenør, Arkitema som arkitekt og Wissenberg som rådgivende ingeniører, der skal forvandle de historiske magasin- og lagerbygninger til et moderne og velfungerende hotel. Projektet omfatter også flere butikker og restauranter.

Bygningen ligger i meget smukke omgivelser centralt i Carlsberg Byen ved den kommende Bryggernes Plads og som nabo til Bryghuset og Elefantporten. Adm. direktør i Carlsberg Byen, Jens Nyhus, ser frem til at komme i gang med byggeriet af det nye hotel: ”Vi er glade for udsigten til at kunne åbne et hotel i Carlsberg Byen, da det vil spille ideelt sammen med det erhvervsliv, der allerede blomstrer i Carlsberg Byen. Det er et utroligt spændende projekt, som kræver et rutineret team, og det har vi fundet i Hoffmann, Arkitema og Wissenberg, som alle har vist, at de har forstået opgaven med at tænke bygningens æstetik og historie ind i ombygningen”.

Hoffmann er valgt som totalentreprenør på byggeriet, og om samarbejdet siger regionsdirektør Erik Rem Hendriksen, Hoffmann: ”Vi fra Hoffmann er glade for og stolte over at være involveret tidligt i fasen på dette spændende projekt. At vi, sammen med de øvrige parter i projektteamet, kan være medvirkende til at skabe et projekt, som kan indfri bygherrens forventninger, er værdiskabende og harmonerer med vores strategi og forretningsmodel. Vi glæder os til, sammen med Carlsberg Byen, Brøchner Hotels og den kommende investor, nænsomt at ombygge de fredede industribygninger og det klassiske pakhus til et moderne boutique-hotel, der samtidig værner om historien for ”de gyldne skjolde” samt det oprindelige Ny Carlsberg”.

Arbejdet begynder efter planen til foråret 2017.

Fakta om byggeriet
Arkitekt: Arkitema Architects
Totalentreprenør: Hoffmann A/S
Ingeniør: Wissenberg Rådgivende Ingeniører
Projektet indeholder 5-6 etager plus kælder, herunder cirka 9.000 m2 hotel og 3.500 m2 butik, restaurant og wellness.
Bygningen er klar til indflytning ultimo 2018.

Yderligere oplysninger
Hoffmann: Regionsdirektør Erik Rem Hendriksen, tlf. 4329 9185, e-mail: eh@hoffmann.dk
Carlsberg Byen: Pressechef Peter Krab, tlf. 29 83 37 47, e-mail: pk@carlsbergbyen.dk
Info om Carlsberg Byen: www.carlsbergbyen.dk

Error while rendering view [Teaser]. Please, make sure the rendering is configured properly or contact your administrator.

Når fortid, nutid og fremtid forenes -

Carlsberg blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen, som dermed lagde grundstenen til en moderne dansk bryggerivirksomhed. Men der er meget mere historie at hente. Her kan du få styr på de vigtigste fakta om bryggeriet, der på mange måder har formet det fundament, Københavns nye bykvarter bygger på.  Mærk historiens vingesus
historie i carlsberg byen