Bar Veto
Bar Veto ønsker at skabe et sted, hvor alle føler sig velkomne – også i vinens store og til tider komplekse verden.
Vin kan virke uoverskuelig og intimiderende med de mange valg blandt producenter, årgange, druesorter og appellationer. Derfor handler oplevelsen hos Bar Veto om dialog frem for lange vinlister. Gæsterne inviteres til samtale og vejledes til at finde den vin, der passer bedst til både smag og stemning.
Konceptet er enkelt: Masser af vin – ingen vinliste. Baren serverer barsnacks med kant og kvalitet, og gennem egen import har Bar Veto en direkte forbindelse til vinmagerne. Den korte forsyningskæde sikrer høj kvalitet og god værdi i glasset.
Bag Bar Veto ligger en fælles passion for vin i alle dens former, med en særlig forkærlighed for Old World-vine og cool climate-regioner.
Målet er at skabe et fællesskab omkring vin og sociale oplevelser, hvor vin gøres tilgængelig for alle og ledsages af godt værtskab. Her vægtes det personlige frem for det korporative, det spontane og energiske frem for det reserverede, og det klassiske frem for det moderne og højteknologiske. Ambitionen er at være et sted, der er sjovt, afslappet og tilgængeligt – aldrig højtideligt eller ekskluderende.
Kælderkort samt drinks og øl er også en del af oplevelsen.
ADRESSE
Kedelpladsen 101799 København V
