Guide: En dag i Carlsberg Byen

En by i byen med kultur, arkitektur og god mad: Her er en guide til den perfekte dag i Carlsberg Byen.
Hvad enten I er en familie med småbørn, turister nysgerrige på historien bag verdens største bryggerieventyr eller måske blot naboer til område og leder efter Københavns måske bedste spisesteder og skjulte arkitektoniske perler, er der gode muligheder for at tilbringe en dag i Carlsberg Byen.

Få vores guide til en dag på den gamle bryggerigrund herunder.

Morgenmad -

Start dagen hos det populære Københavns Bageri, hvor morgenfriske københavnere står i kø for at få fingrene i nybagt brød og wienerbrød, skabt med respekt for dansk bagerhåndværk og tradition. Mere om Københavns bageri

Gå i bryggerens fodspor -

Midt i byen gemmer der sig en grøn oase: Bryggerens gamle private have. Her kan I tage en pause, lade børnene lege frit eller hilse på de venlige bryggerheste i deres udendørsstalde.

Mere om J.C. Jacobsens Have

Frokost -

I bunden af den historiske Kedelhallen finder du tacos i verdensklasse hos Hija de Sanchez – og på varme dage er Franciska Clausens Plads det perfekte sted til en drink i solen. Mere om Hija de Sanchez

Gå på opdagelse i den historiske arkitektur -

Hvor bryggerheste engang trak tunge ølvogne, er der i dag liv, arkitektur og byliv. Carlsberg Byen er vokset frem på 160 års bryggerihistorie – og både bygninger og kulturarv præger kvarteret den dag i dag. Gå en tur, og oplev mødet mellem det historiske og det moderne.

Mere om de historiske bygninger

Eftermiddagsspa -

Forkæl dig selv med et besøg hos AIRE Ancient Baths – en internationalt anerkendt wellness-oase i de rå kælderlokaler under Maltmagasinet. Her venter termiske bade og spaoplevelser i helt særlige omgivelser.

Mere om Aire

Middag -

Når aftenen nærmer sig, er der nok at vælge imellem. Er du til italiensk, byder Caronte på klassiske retter med et moderne twist – og vinene er naturligvis nøje udvalgte fra Italien.

Mere om Caronte

En ny måde at gå i biografen -

Reservoir inviterer til film og mad i én og samme oplevelse. Her kan du nyde et måltid, mens du ser film i intime biografsale – eller tage en drink i loungen før forestillingen. Mere om Reservoir

Hotel Ottilia -

Hotel Ottilia er mere end bare et hotel – det er et vartegn i Carlsberg Byen. Det prisbelønnede boutiquehotel imponerer med sin arkitektur og atmosfære, og er værd at opleve, også selvom du ikke tjekker ind.

Mere om Hotel Ottilia