Dahlerups Tårn ligger på toppen af bakken i den hyggelige del af bykvarteret, der er omkranset af historiske bygninger. Her får man en spektakulær udsigt, uanset hvilken bolig man vælger. Det 80 meter høje tårn er nemlig placeret direkte ud til Carl Jacobsens Have med udsigt til Søndermarken, Carlsberg-laboratoriet og Frederiksberg.
Boligerne i Dahlerups Tårn ligger fra 4. til 23. sal, og får i alt 100 boliger med 2 - 5 værelser i størrelser fra 53 - 122 m² - alle med enten altan, tagterrasse eller fransk altan, så der bliver god mulighed for at nyde den spektakulære udsigt.
Det nye tårn får en central beliggenhed ud til Ottilia Jacobsens Plads, der bliver et indbydende og rekreativt byrum med plads til ophold og leg, og i tårnets stueetage kommer café, restaurant og en hyggelig lobby.