Bindesbøll Hus
Constantin Hansens Gade 35, 1.th1799København VSagsnr. 1612-011
102 m²Bruttoareal
3Rum
7 m²Altan
Klar til indflytning
Solgt
Bindesbøll Hus
Skal du bo i Bindesbøll Hus ved Rahbeks Allé? "Bygningerne danner arkitektonisk port mellem det nye bykvarter og Frederiksberg," siger Christian Tilma fra Praksis Arkitekter om den unikke ejendom. Denne bolig giver dig det utænkelige; nemlig en beliggenhed i Carlsberg Byens nordlige hjørne i rolige, grønne omgivelser med et unikt børnevenligt gårdmiljø på grænsen mellem København og Frederiksberg. Med en beliggenhed på første etage og et areal på 102 m2 hører denne bolig til de mindre i Bindesbøll Hus. Fra det rummelige spisekøkken har du direkte adgang til altanen, der vender ud mod det hyggelige, fælles gårdmiljø. Fra fordelingsentreen er boligens opdeling ideel, da hvert af de to værelser er beliggende i hver sin ende af boligen - henholdsvis op mod spisekøkkenet og den rummelige stue. En bolig som denne er særligt velegnet til den lille familie, for parret eller singlen, der værdsætter veludnyttede kvadratmetre og god rumfordeling. Det minimalistiske og grebsløse design, der går igen i boligens køkkenelementer er fra KP/Mono fra HTH og blender eminent ind i det nordiske look, der kendetegner Bindesbøll Hus indvendigt såvel som udvendigt. Desuden har samtlige overskabe indbyggede spots. Boligens badeværelse er indrettet med skabsmodul, og bordpladen er en hvid kompositbordplade, og det er smukke, slidstærke grå fliser fra italienske Novabell på gulv og vægge. Alle hårde hvidevarer er fra Siemens, og samtlige armaturer er fra Grohe. Lejlighedens gulve er lamelplank i matlakeret eg fra norske BOEN, og der er naturligvis gulvvarme i hele lejligheden. Hvis der er behov for ekstra skabsplads, er det desuden muligt at tilvælge skabsmoduler i udvalgte værelser, som det fremgår af plantegningen. Lyse lejligheder med udeliv i højsædet Bindesbøll Hus er tegnet af arkitektfirmaet Praksis Arkitekter og tæller 51 meget forskellige individuelle lejligheder med hver sit udtryk. Fælles for dem er mangfoldighed og natur. Alle lejligheder har franske altaner og enten en have, altan, terrasse eller tagterrasse, der bringer naturen helt tæt på - og de kæmpestore vinduespartier bader rummene i lys. Bilen eller cyklen parkerer du i kælderen, og herfra kan du tage elevatoren direkte op til din etage. Ikke alene er lejlighederne i absolut særklasse. Beliggenheden er også ganske unik og spækket med historie og sjæl. Bygningens nordlige fløj vender ud mod Rahbeks Allé, hvor der er smuk udsigt til Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, fra 1620. Syd for Bindesbøll Hus bugter Constantin Hansens Gade sig ned gennem Carlsberg Byen og inviterer til masser af liv og leg. Den nærmeste nabo mod syd er Thorvald Bindesbølls Plads med Halmlageret, der bliver ombygget til kulturelle formål. En stor personlighed med endnu større forkærlighed for kunst og kultur Bindesbøll Hus er opkaldt efter den anerkendte, danske arkitekt og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll (1846-1908), hvis kunstneriske felt var bredt: møbler, keramik og fajance, bogkunst, smykker, ornamentik, skulpturer og sølvtøj Og så har han designet et grafisk mesterværk, som for længst har fejret 100 års jubilæum og er kendt over hele verden: Carlsbergs logo.