Carls Tårn ligger i det rolige sydvestlige hjørne af den gamle bryggerigrund mellem to af kvarterets største haver og lige rundt om hjørnet folder områdets mange muligheder sig ud på bl.a. Bryggernes Plads og Ottilia Jacobsens Plads.
I denne 3-værelses lejlighed er der plads til den lille familie. Boligens to værelser er begge direkte forbundet til den kombinerede stue og køkken med adgang til en indeliggende, østvendt altan med en skøn udsigt mod/over København.
Det 80 meter høje tårn er tegnet af den svenske tegnestue Wingårdhs, der også har tegnet Pasteurs Tårn, og med buerne i facaden referer tårnet til områdets historiske bygninger heriblandt De Hængende Haver. De kommende beboere deler desuden et stort og frodigt gårdrum med beboerne i karréen ved foden af tårnet.