Carls Tårn ligger i det rolige sydvestlige hjørne af den gamle bryggerigrund mellem to af kvarterets største haver og lige rundt om hjørnet folder områdets mange muligheder sig ud på bl.a. Bryggernes Plads og Ottilia Jacobsens Plads.
Hvis I drømmer om en skøn familiebolig med en rummelig kombineret stue og køkken, er denne bolig måske noget for jer. Her kan familien samles og nyde hinandens nærvær i den kombinerede stue og køkken eller på den hyggelige, indeliggende, vestvendte altan. Boligens tre værelser er fordelt på to værelsesafdelinger, hvor det største værelse har eget walk-in closet.
Det 80 meter høje tårn er tegnet af den svenske tegnestue Wingårdhs, der også har tegnet Pasteurs Tårn, og med buerne i facaden referer tårnet til områdets historiske bygninger heriblandt De Hængende Haver. De kommende beboere deler desuden et stort og frodigt gårdrum med beboerne i karréen ved foden af tårnet.