Grønlunds Tårn byder på fantastisk velindrettede og moderne boliger med store vinduespartier fra gulv til loft, der sikrer det perfekte lysindfald.
Dette er tårnets største penthouselejlighed og så endda med egen tagterrasse. Lejligheden er indrettet med 4 soveværelser med skabe. 2 moderne badeværelser. Køkken og stue i åben forbindelse og indeliggende altan med vest. Bevæger man sig en etage op kommer man op til lejlighedens private tagterrasse, der vender mod syd og vest og dermed sikrer optimal sol.
Der er ekstra loftshøjde i boligen. Ca. 3,2 meter til loftet (og ca. 2,8 under nedhængt loft).
Grønlunds Tårn ligger i Carlsberg Byens østlige hjørne ud mod den hyggelige Kildepladsen og tæt på Vesterbro med caféer, restauranter og shopping lige om hjørnet. Desuden er du kun få minutter fra grønne Søndermarken og J.C. Jacobsens Have.