Scherfig Hus
Thorvald Bindesbølls Plads 6, st.mf1799København VSagsnr. 131-008
75 m²Bruttoareal
st.Etage
2Rum
6 m²Terrasse
Solgt
Klar til indflytning
SCHERFIG HUS
Boligerne i Scherfig Hus er indrettet med stilrent design i god kvalitet. Og det er ingen undtagelse for denne eksklusive gårdhavelejlighed på 75 m2, der tilbyder et 12 m2 stort værelse plus et lyst og åbent opholdsrum med køkkenet i centrum. Herfra er direkte udgang til jeres private 6 m2 flisebelagte terrasse ind til den grønne gård, som I deler med naboerne. Indgangen til boligen ligger op ad historiske Humleby, som sammen med den dynamiske Constantin Hansens Gade og Halmlageret bliver jeres nærmeste naboer.
En gårdhavebolig som denne er ideel som forældrekøb, som single-lejlighed, seniorbolig eller jeres allerførste fælleskøb, der på den ene side garanterer en central placering midt i byen og på den anden side er omringet af rolige, grønne omgivelser.
Boligens indretning er kendetegnet ved sin enkle, nordisk stil, der matcher de åbne, lyse rum perfekt; det er KP/Mono fra HTH's minimalistiske og grebløse design i god kvalitet, der sammen med de udvalgte hvide bordplader sætter det æstetiske prik over i'et på køkkenet.
Badeværelset er indrettet med skuffemoduler og bordplade, og håndvasken er udført i kunstmarmor fra Marmorline, og på vægge og gulv i brusenichen er smukke, slidstærke, sandfarvede fliser fra italienske Imola. Gulvene er lamelplank i hvidpigmenteret, mat lakeret eg fra norske BOEN og samtlige hårde hvidevarer er fra Siemens. Armaturerne er fra Grohe, og der er desuden gulvvarme i hele lejligheden.
Brug for mere skabsplads? Det er muligt at tilkøbe ekstra skabmoduler, hvor det fremgår af plantegningen.