Ugens bolig: 4-værelses lejlighed med to altaner
I Caroline Hus bor I i et helt unikt sted i Carlsberg Byen: På den ene side er Ottilia Jacobsens Plads, hvor der i sin tid sprang den kilde, som fik J.C. Jacobsen til at placere bryggeriet på Valby Bakke, og som nu bliver et roligt og rekreativt byrum. På den anden side ligger Bryggernes Plads, hvor I finder både smukke Hotel Ottilia og den virkelig populære Gasoline Grill.
Caroline Hus byder på forskellige typer af lejligheder, og i præcis denne bolig får I 95 veldisponerede m² med tre værelser, det ene med walk-in closet, og et dejligt lyst køkken-alrum, der bliver et naturligt samlingssted for hele familien. I får desuden hele to altaner - én mod J.C. Jacobsens Gade og én mod den hyggelige fælles gård.
Boligen koster 4.945.000 kr.
Lyder det som noget for dig? Så læs mere om åbent hus i Carlsberg Byen på søndag i den gamle Maskincentralen.
Du kan også læse endnu mere om lejligheden og se plantegning ved at klikke herunder.