Nyt projekt på vej: Dahlerups Tårn
Går du og venter på, at der bliver sat nye boliger til salg i Carlsberg Byen? Så skal du ikke vente længe endnu: Det næste projekt, der lanceres i Carlsberg Byen, er nemlig Dahlerups Tårn, som bliver 80 m højt, og hvor der kommer ca. 100 nye boliger.
Der vil være 2 - 5 værelses lejligheder i størrelser fra ca. 54 - 124 m2. Tårnet er placeret direkte ud til Carl Jacobsens Have, med udsigt til Søndermarken, Carlsberg-laboratoriet og Frederiksberg. Her vil være mulighed for at bo med en stor tagterrasse på 4. sal eller rummelige altaner og fantastisk udsigt helt op til 23. sal.
Vi lancerer 1. etape af boligerne i Dahlerups Tårn d. 26 august 2018, og vil du være blandt du første til at modtage information, plantegninger, billedmateriale m.m. om de enkelte boliger, samt eksklusivt inviteres til forpremiere på projektet, så skriv dig op i vores Køberkartotek senest mandag d. 13/8.
Hold også øje her på Carlsbergbyen.dk, hvor vi vil fortælle endnu mere om Dahlerups Tårn, inden vi lancerer de første boliger i det nye projekt d. 26 august 2018.