Pihl skal opføre 80 meter højt tårn i Carlsberg Byen

6. juli 2021
Pihlkonsortiet står overfor opførslen af deres til dato højeste tårn, når de skal bygge Carls Tårn i Carlsberg Byen, der vil knejse 80 meter oppe i Københavns skyline – et byggeri, der stiller store krav til kompetencer, logistik og planlægning.

Carlsberg Byen, der allerede i slutningen af 2021 står 80 % færdig, træder nu ind i sidste fase i udviklingen af den gamle bryggerigrund. Det betyder bl.a. at udførelsen af de sidste byggerier i Carlsberg Byen nu skydes i gang, og det bliver således Pihlkonsortiet, der skal opføre et af de sidste store byggerier i den populære nye bydel.

Det drejer sig om totalentreprisen på det 80 meter høje Carls Tårn samt karréen, Nebelong Hus, og længehuset, Olivia Hus. Det nye byggeri, der påbegyndes i 2021 og forventes færdigt i 2024, rummer 288 nye boliger samt kontorer og butikslejemål fordelt på ca. 31.400 m2. Hertil kommer 210 p-pladser og 1.200 cykelpladser i kælderen.

”Det er ikke bare det højeste tårn i vores historie, men også et kompliceret byggeri, da der er meget trænge byggepladsforhold. Det stiller krav til logistik og planlægning, hvilket er en spændende udfordring, som vi er klar til løse. Samtidig er det en ære at få lov til at medvirke til udviklingen af Københavns nye bydel og sætte vores aftryk på det historiske område,” siger Halldór P. Ragnarsson, administrerende direktør i Pihl & Søn A/S.

Kompliceret opgave i historiske omgivelser
Med beliggenhed i den vestlige del af Carlsberg Byen, og med det gamle Husbyggeriet Jacobsen, Carls Have og J.C. Jacobsens Have som nære naboer, bliver det nye byggeri et centralt og roligt hjørne af bykvarteret. 

Carls Tårn bliver med 24 etager en del af kvarterets familie af tårne, mens karréen og længehuset vil bestå af mindre byhuse i tegl, og samlet vil fremstå som en naturlig forlængelse af de historiske omgivelser.

”Det er ikke nemt at opføre et tårn, boligkarré og en længebygning på et så snævert og særligt område, hvorfor det var afgørende for os at samarbejde med en entreprenør med stor erfaring. Efter en konstruktiv indledende fase med Pihlkonsortiet, MOE som bygherrerådgiver samt relevante rådgivere fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Wingårdhs, AFRY og 1:1 Landskab som samarbejdspartnere, glæder vi os nu til at få et kvalitetsbyggeri på højt niveau,” siger adm. direktør, CEO, Jens Nyhus, fra Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

 
Pasteurs Tårn altan udsigt

Kom til åbent hus -

Du er inviteret til åbent hus i showroomet i den gamle Maskincentral, hvor du kan tale med en af vores ejendomsmæglere, der ved alt om boligerne og kvarteret. Læs mere og hold dig opdateret på åbningstider m.m. herunder. Læs mere om åbent hus

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.