Kom med DAC på guidet tur i Carlsberg Byen
Dansk Arkitektur Center gentager i år de populære rundvisninger på den gamle bryggerigrund og giver dig et indblik i både den ikoniske historie om det store bryggerieventyr, det dramatiske familiedrama og den store sans for kvalitet, kunst og arkitektur på området, som stadig er nogle af grundstenene i udviklingen af den nye bydel.
"På Carlsberg boede engang Danmarks mest berømte bryggerfamilie i et industrikvarter med grønne kobbertage og smukke sirlige detaljer. I dag er der igen gang i kedlerne i området, hvor de tidligere industribygninger nu får nyt liv, og blandes med moderne byggeri, klimasikring og høje huse. Tag med os ud og følg udviklingen."
Skal du have en plads på en af de populære rundvisninger, så læs mere, få alt praktisk information og køb billetter herunder.