elefantporten i carlsberg byen

Historiske bygninger i Carlsberg Byen

I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger er et stykke danmarkshistorie, der vidner om fortiden som bryggeri. 

Når det færdige bykvarter står færdigt, vil 15 % området bestå af eksisterende bygninger, og vi har samlet et udpluk af de mange historiske bygninger, der gør Carlsberg Byen til et kvarter, hvor det historiske vingesus kan mærkes ligeså snart, du træder gennem den verdenskendte Elefantporten.

Få historien bag de mange fredede og bevaringsværdige bygninger fra bryggeritiden herunder.

den snoede skorsten i carlsberg byen

Den Snoede Skorsten -

En skorsten på et bryggeri kan sagtens være smuk i sig selv. Det ville Carl Jacobsen bevise, da han byggede Den Snoede Skorsten, og i dag står den unikke skorsten stadig og troner. Få historien bag, og læs om de mange smukke detaljer her. Få historien her

Elefantporten -

På toppen af Ny Carlsberg Vej troner den måske mest kendte bygning på Carlsberg-grunden: Elefantporten. Bliv meget klogere på den ikoniske port og få historien bag her. Hvorfor elefanter?
elefantporten i carlsberg byen
maskincentralen, carlsberg byen. københavn

Maskincentralen -

Midt i Carlsberg Byen og med Kedelhallen og den kommende Europaskole som nærmeste nabo ligger Maskincentralen. Læs mere om den imponerende, fredede bygning og dens uundværlige funktion for det gamle bryggeri her. Maskincentralens historie

Halmlageret -

Det var Tyge Hvass, der tilbage i 1949 designende Halmlageret. Den unikke bygning med røde mursten fungerede oprindeligt som bryggerigrundens flaskefabrik, der var så effektiv, at man tappede flere end 10.000 flasker i timen.  Få hele historien

De Hængende Haver -

Alle der har besøgt J. C. Jacobsens Have for at se æresboligen eller blot nyde roen har bemærket den levende og fascinerende facade, der tårner sig op mellem haven og det øvrige bykvarter. Men hvorfor skulle noget så spektakulært bygges for enden af en produktionshal? Mere om De Hængende Haver

Det Grå Hus -

Den ældste del af Det Grå Hus er bygget i 1875. I 1882 købte Carl Jacobsen ejendommen i forbindelse med grundlæggelsen af Ny Carlsberg. Få historien om Det Grå Hus her
det grå hus i carlsberg byen

Lagerkælder 3 -

De 64 skiver på bygningens facade er belagt med bladguld og kostede ifølge rygtet hver især ligeså meget som en folkevogn, hvilket har givet bygningen øgenavnet folkevognsbygningen. Nu er bygningen transformeret til det fantastiske 4-stjernede boutique-hotel: Hotel Ottilia. Lad mig vide alt om Lagerkælder 3!

Kældrene under bykvarteret

Vidste du, at der under Carlsberg Byen løber ca. 7 km kældergange? Kældrene tjente i bryggertiden flere formål. De fungerede som gange mellem bygningerne, men gemte også på hemmeligheder. Nu præger kældrene det nye bykvarter på en helt ny måde.  Få historien her
Tunneller

Hammershus -

Historien om Hammershus  går helt tilbage til 1880, og hvor du i dag kan besøge Gasoline Grill, havde det lille hus under bryggeritiden en helt anden funktion. Hvad er historien bag Hammershus?

Maltmagasinet -

I hjertet af Carlsberg Byen mellem Elefantporten og Dipylonporten tårner en høj, rød murstensbygning op sig op. Læs om Maltmagasinets mange funktioner gennem tiden og hvad den fremover vil blive brugt til lige her.  Læs historien bag
Hotel Ottilia

Mineralvandsfabrikken -

Læs historien om Mineralvandsfabrikken, hvor Skandinaviens første produktion af sodavand fandt sted, og som siden hen har været et kulturelt samlingspunkt på den gamle bryggerigrund. Skandinaviens første produktion af sodavand? Ja, tak!

Seksløberen -

er en del af den industrielle kulturarv i bykvarteret. Navnet dækker over seks af bryggeriets gamle, rustne masktanke, kaldet Seksløberen, og det bliver et skulpturelt vartegn for pladsen Bag Elefanterne. 

Administrationsbygningen -

er opført af arkitekt Vilhelm Klein i 1903. Siden da er bygningen blev forandret ikke så få gange: I 1927 blev bygningen forhøjet med en etage, sådan at den gik fra to til tre etager. I 1984 blev huset tilbygget med en kontorfløj, ”Nordfløjen”, af tegnestuen Højgaard & Schultz. I dag er bygningen transformeret til fælleshus og boliger.

Ny Carlsberg Bryghus -

blev opført af Bryggersønnen Carl Jacobsen, der havde et ønske om at skabe smukke omgivelser for sine ansatte, og dette ønske opfyldte han, da han i 1901 byggede bryghuset, som arkitekt Vilhelm Klein har tegnet. Den kunstglade bryggersøn fik opbygget bryghusets facade efter inspiration fra Palazzo Bavilacque i Verona, og på bygningens top placerede han ”Thors kamp mod jætterne”, som er en kobberskulptur kreeret af C.J. Bonnesen.
bryghuset i carlsberg byen
gærtårnet i carlsberg byen

Carlsberg Museum og Besøgscenter -

Carlsberg Museum og Besøgscenter husede oprindeligt brygger Jacobsens private glyptotek. Carls Villa, der blev opført i 1891-1892, var Ottilia og Carl Jacobsens bopæl på Ny Carlsberg - og Carl Jacobsen åbnede det første Glyptotek i tilknytning til villaen.

Dipylonporten -

er en meget smuk gammel port, der knytter Dahlerups detaljerige tårnbygning sammen med den tidligere silobygning på den anden side af vejen, Dipylon Hus. Den tidligere silobygning er nu transformeret til et stort kontorhus.

Gærkælderforbygningen -

er opført i 1964  og har facade langs Ny Carlsberg Vej og mod Bryggernes Plads - tæt ved Elefantporten. I dag er den bygget sammen med Theodora Hus mod vest, som grænser op Ottilia Jacobsens Plads. Det er her, at J.C. Jacobsen fandt det rene vand, der gjorde, at han valgte at flytte bryggeriet til Valby Bakke.  Læs mere om Gærkælderforbygningen

Kedelhallen -

blev bygget over to etaper i årene 1925-1928 med arkitekten Carl Harild bag. Kedelhallens formål var at erstatte de fem decentrale kedelhuse og indeholdt oprindeligt 4 store kedelblokke, som producerede damp til hele bryggeriet. Alt om Kedelhallen

Kridttårnet -

er et fyrtårn lavet af kalksten, der ligger midt i Carlsberg Byen. Det specielle fyrtårn er fra 1883, og bryggeren valgte at placere det her tæt på Valby Bakke, så det elektriske lys, der var en sjældenhed dengang, kunne lyse op i mørket.  

Stjerneporten -

er fra 1883 og markerer sammen med Kridttårnet det Gamle Carlsberg på Pasteursvej.
historie i carlsberg byen
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.