Stem på Gasoline Grill til Byens Bedste 2022
Traditionen tro kårer Berlingske hvert år Byens Bedste for at hædre alle de steder og oplevelser i København, der er noget helt særligt. Årets nominerede er blevet offentliggjort, og vi er stolte over, at Gasoline Grill er en af de fem nominerede i kategorien Byens Bedste Burger.
Med den centrale og solrige beliggenhed på Bryggernes Plads er Gasoline Grill i Carlsberg Byen blevet en favorit hos både de lokale og for turister. Og det skyldes i høj grad den altid stabile kvalitet af saftige burgere og sprøde pomfritter, der bliver langet over disken.
Gasoline Grill er tidligere blevet hyldet som en af verdens bedste burgere af mediet Bloomberg, og de to professionelle foodies Anders Husa og Kaitlin Orr, der har gjort det til deres levevej at finde og anbefale de bedste spisesteder i hele verden, melder Gasoline Grills burger, som deres favorit.
Er du også vild med Gasoline Grill og synes, at de fortjener at vinde prisen som Årets Bedste Burger, så send en stemme i Gasoline Grills retning.