Det danske modehus Han Kjøbenhavn flytter hovedkvarter til Carlsberg Byen

24. august 2023
Han Kjøbenhavn, der er kendt for sine innovative designs og avantgarde æstetik, flytter nu hovedkvarter til hjertet af Carlsberg Byen i København.

Kompromisløs kreativitet er en kerneværdi i det danske modehus Han Kjøbenhavn, der har sat aftryk inden for både mode og kultur og har en stærk international fanskare – men også hjemme i København er brandet i udvikling og flytter nu hovedkvarter til Carlsberg Byen.

Flytningen til den gamle bryggerigrund markerer ikke bare en milepæl i brandets udvikling, men symboliserer også en fornyet forpligtelse til sin arv og omfavnelse af modehusets fremtid.

Carlsberg Byen er kendetegnet ved en kulturelt rig og hurtigtvoksende bydel, som giver det rigtige afsæt for Han Kjøbenhavn til at udfolde sin kreativitet og fortsætte med at skabe design, æstetik og historier, der inspirerer og skaber følelser. Beslutningen om at flytte til Carlsberg Byen kommer således som et strategisk valg for at styrke den fortsatte udvikling af brandet og båndene til Københavns modescene.

"Vi er begejstrede for at flytte vores hovedkontor til Carlsberg Byen. Flytningen af vores hovedkontor til Carlsberg Byen repræsenterer den udvikling som brandet har været igennem, og som nu styrkes yderligere ved at indfri det potentiale, der er i brandet," siger Daniel Søndergaard Hummel, adm. direktør hos Han Kjøbenhavn, og fortsætter:

"Carlsberg Byens unikke atmosfære harmonerer perfekt med vores designfilosofi, og vi ser frem til at tappe ind i den kreative energi der er."

Han Kjøbenhavns nye hovedkontor i Carlsberg Byen giver huset mulighed for at tilbyde kunderne en unik detailoplevelse med kontorets tilhørende boutique. Her kan besøgende fordybe sig i brandets verden, udforske dets seneste kollektioner og ikoniske designs, som forventes at åbne i midten af september.

Hos Carlsberg Byen ser man tilgangen af Han Kjøbenhavn til området som et oplagt match i bestræbelserne på at skabe en vibrant, kulturel relevant og kreativ bydel: 

”Vi er glade for, at Han Kjøbenhavn har valgt lige netop Carlsberg Byen som rammerne for designbrandets videre udvikling og ambitionerne om at skabe innovative og unikke butiksoplevelser. Bykvarteret er allerede i dag veletableret med stærke, danske designbrands, og Han Kjøbenhavn er en helt oplagt og glædelig tilføjelse til området,” fortæller Jens Nyhus, adm. direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S.

Han Kjøbenhavns nye hovedkvarter og boutique ligger i Flaskehalsen, et banebrydende butiksunivers. Her har køkken- og møbelkonceptet Stillark og ikoniske Carl Hansen & Søn blandt andet slået dørene op, mens File Under Pop netop har indviet deres nye Color Lab i handelsgaden.

Flaskehalsen: Innovation, design og kvalitet -

Flaskehalsen er godt på vej til at blive et samlingspunkt for en verden af livsstil, design og interiør i et banebrydende univers, hvor en stor koncentration af kreative butikker supplerer hinanden og skaber et kreativt omdrejningspunkt for københavnere og turister. Læs mere om Flaskehalsen

Se butikkerne og oplevelserne i kvarteret -

I kvarteret finder du mere end 30 butikker og oplevelser. Her kan du blandt andet gå på opdagelse blandt danske møbelklassikere hos Carl Hansen & Søn, forkæle dig selv med en tur i verdenskendte AIRE Ancient Baths, blive inspireret hos galleriet von Bartha i det historiske Kridttårnet og meget mere. Gå på opdagelse