Besøg vores nye prøvebolig 2. påskedag
Boligerne i Stilling Hus er klar til indflytning i starten af 2025, men allerede d. 1. april kan du komme med indenfor i en færdig bolig.
Vi har nemlig fået færdiglavet og indrettet en bolig i projektet, så du kan opleve en færdig lejlighed og smugkigge ned i det ene af ejendommens tre gårdrum, som der er udsigt til fra to af prøveboligens værelser.
Den nye prøvebolig er en 4-værelses bolig med beliggenhed på Lagergade, lige ved handelsgaden Flaskehalsen og tæt på hyggelige Kildepladsen.
Kom til åbent hus
Du er inviteret til åbent hus 2. påskedag, mandag d. 1. april, hvor vi slår dørene op og byder indenfor i den nye prøvebolig i Stilling Hus. Kø på gaden kan forekomme, men vi sørger for kaffe, mens I venter.
Sted: Lagergade ved krydset af Bohrsgade og Pasteursvej
Tid: Kl. 11-15
Da ejendommen stadig er byggeplads, kan elevatoren ikke benyttes, og adgang kan kun ske via trapper. Barnevogne o.l. må ikke medbringes på byggepladsen eller i prøveboligen.
Prøveboligen vil kun være åben 2. påskedag og kan ikke besøges på andre tidspunkter end dem, der vil blive annonceret på åbent hus-siden.