Velkommen til Vibskov
6. april 2018
Multikunstner og modedesigner Henrik Vibskov har slået dørene op til et nyt, spændende koncept i Carlsberg Byen.
På Bryggernes Plads 19 kan du nu besøge Henrik Vibskov i "The Rabbit Hole". Den anerkendte danske designer har nemlig rykket sit kontor og kreative arbejdsområde, der i weekenderne vil byde på butik med skiftende koncepter, ind i den flotte, nye ejendom Christen Hus.
Du finder The Rabbit Hole i stueetagen af Christen Hus med de gyldne vinduer, der er nabo til ikoniske Stjerneporten, Lagerkælder 3 og Maskincentralen.
Åbningstiderne for Henrik Vibskovs nye butik i Carlsberg Byen vil som udgangspunkt være i weekender fra fredag kl. 15-18, lørdag fra 12-18 og søndag fra 12-18.
Åbningstiderne kan variere, så hold dig opdateret på disse samt særlige arrangementer på Instagram @henrikvibskov.