1.000 børn flytter ind i Carlsberg Byen

17. oktober 2018
Nu slår Europaskolen dørene op for de 1.000 elever og 100 lærere, der skal have deres daglige gang i den nyopførte folkeskole på den gamle bryggerigrund. 

Når Europaskolen i Carlsberg Byen åbner lige om lidt, flytter 1.000 skolebørn ind i de helt nye rammer, som både er funktionelle, lyse og med bl.a. en stor, grøn legeplads på skolens tag.

Kvarterets nye folkeskole vil være i fuld drift med 1.000 elever og 100 lærere fra ca. starten af november, og vi glæder os utroligt meget til at byde dem alle velkommen i det splinternye hus mellem nogle af  bykvarterets mest prominente fredet bygninger: Lagerkælder 3 og Maskincentralen.

Det er Københavns Kommune, der vurderer og vedtager placering af folkeskoler i kommunen, herunder Europaskolen, mens Carlsberg Byen som bygherre står for opførelsen af skolen, der er tegnet af Nord Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Er du allerede beboer i Carlsberg Byen, eller flytter du snart ind i det nye bykvarter, er Vesterbro Ny Skole og Bavnehøj Skole distriktskoler for de mindste i Carlsberg Byen. Her er børnene i det nye bykvarter sikret en plads på en af de to skoler.

Europaskolen, Carlsberg Byen
elefantporten i carlsberg byen

Dit, mit og vores bykvarter -

Carlsberg Byen er et levende kvarter, hvor man bor, arbejder, hænger ud, cykler igennem, klarer sine indkøb, tager en kaffe, uddanner sig og løber en tur. Her ligger butikker op ad kontorer, og boliger op ad uddannelses- og daginstitutioner. Gå på opdagelse i det nye københavnerkvarter, som allerede er godt besøgt og befolket. Kom tæt på kvarteret