Italiensk restaurant på taget af lagerkælder 3 i Carlsberg byen

2. november 2018
La Terrazza di Ottilia bliver navnet på den italienske restaurant, der åbner på taget af Hotel Ottilia i Lagerkælder 3. Her får du ikke bare hjemmelavet italiensk mad, men også en spektakulær 360 graders udsigt over København.
Til januar åbner Brøchner Hotels det første hotel i Carlsberg Byen og i samarbejde med den italienske restauratør bag La Rocca, åbner boutiquehotelkæden også bykvarterets første restaurant på taget af de ikoniske bygninger. 

Hotel Ottilia åbner i de historiske og smukke industribygninger Lagerkælder 3 og Maltmagasinet i Carlsberg Byen, og på boutiquehotellets tagterrasse vil hotelgæster og naboer blive mødt af en ny restaurant og bar med spektakulær 360 graders udsigt over hele København.

”Jeg har store forventninger til Carlsberg Byen, som i mine øjne er et af de mest unikke områder i København lige nu. Jeg glæder mig til at skabe det første hotel og den første restaurant i bykvarteret sammen med La Rocca og bidrage til udviklingen af et selvstændigt bykvarter med restauranter, caféer og kultur for både hotellets naboer og gæster,” siger Lene Larsen, General Manager på Hotel Ottilia.

Også restauratør Jerry Kadriev bag La Rocca ser meget frem til det nye samarbejde og fortæller om konceptet for den kommende restaurant: 

”Vi glæder os til at byde hotellets gæster og vores nye naboer på en ægte italiensk oplevelse. Det bliver italiensk, når det er bedst. Vi laver mad fra bunden, så både brød, pasta og mozzarella er naturligvis hjemmelavet. Vi kommer også til at eksperimentere med at dyrke vores egen humle på tagterrassen, som vi vil lave om til mel, som vi kan lave pasta af. Alt bliver tilberedt i det åbne køkken foran gæsterne. Desuden vil vi udvikle nye cocktails med italiensk spiritus som omdrejningspunkt,” fortæller Jerry og fortsætter: 

”Vi vil gerne bidrage til et godt lokalmiljø med aktivitet og hygge, og det er derfor vigtigt for os at servere spændende mad til fair priser, som henvender sig bredt. Der skal være mulighed for at sidde hele aftenen og nyde middagen og udsigten, men også komme hurtigt forbi og endda tage sin pizza med hjem. Sidst men ikke mindst håber vi på, at stedet kan blive et attraktivt sted at holde events både for virksomheder og private,” slutter Jerry Kadriev.
lagerkælder 3 i carlsberg byen

Kom tæt på de fredede bygninger på området - Røde tegl, fin ornamentik, mosaikker, bronzeskulpturer og byggeteknikker i særklasse. I Carlsberg Byen er mursten ikke bare mursten. De gamle industribygninger fortæller historien om bykvarterets fortid som bryggeri. De historiske bygninger er et stykke danmarkshistorie, der giver området karakter og skaber den helt særlig atmosfære, der er Carlsberg Byen.

Læs om de fredede bygninger her

Nyheder - Bykvarteret er i rivende udvikling, og de gode historier står i kø for at blive fortalt. Her finder du de seneste nyheder fra kvarteret, hvor der hver dag sker nye, spændende ting.

Giv mig de seneste nyheder
Send mig erhvervsnyheder fra Carlsberg Byen

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.
Tilmelding til Carlsberg Byens nyhedsbrev

Modtag gratis nyt fra Carlsberg Byen cirka en gang om ugen. I nyhedsbrevet har vi bl.a. fokus på livet i bykvarteret, nye boligprojekter og spændende events.

  • Tak for din tilmelding!
  • Fejl Formularen er ikke udfyldt korrekt. Prøv igen.