Et levende lokalsamfund med alt indenfor rækkevidde
Københavns nye bykvarter byder med sine mange pladser, grønne parker, café- og restaurantliv, et alsidigt butiksudvalg og en central beliggenhed midt i København på en blanding af levende lokalmiljø og storbystemning. Morgenkaffen kan du tage to-go på en af de mange caféer på din vej ind til kontoret, og indkøbene klares nemt til eller fra arbejde i supermarkederne på Tapperitorvet eller Købkes Plads. I pauserne kan du og kollegerne holde et velfortjent hvil i skyggen i de grønne parker, mens I fornemmer historiens vingesus i de mange fredede industribygninger i kvarteret.
Snup en drink og en bid mad på Tramonto Rooftop på toppen af Hotel Ottilia efter arbejde og nyd den gode udsigt over byen. Og er der overskydende kilometer i benene, kan løbeturen klares i Søndermarken, inden turen går hjem til familien.
Carlsberg Byen er også godt forbundet til det øvrige København via bus og tog, og på få minutter når du til både Frederiksberg og Vesterbro til fods. Lufthavnen er kun 25 minutter væk med toget fra Carlsberg Station, og er du i bil, finder du nemt parkering i de mange p-kældre under området, der sikrer bekvem parkering samtidig med, at gaderne holdes fri til bløde trafikanter.