Ny vuggestue er åbnet i Carlsberg Byen
14. februar 2022
Liggehal, legeplads på taget og grønne områder i baghaven. Den nyåbnede vuggestue i Carlsberg Byen, Lilletop, har de skønneste omgivelser og de fineste faciliteter.
I det sydøstlige hjørne af Carlsberg Byen lige dér, hvor J.C. Jacobsens startede sit bryggerieventyr, er der nu åbnet den fineste børneinstitution, Lilletop, i den nordlige længe af Brygmester Hus.
Lilletop kommer i alt til at huse 60 vuggestuebørn på fem stuer, hvor de første stuer er startet. Børnene kommer til at nyde godt af institutionens nye og moderne faciliter, hvor der både er liggehal og legeplads på taget, mens både hyggelige Søndermarken og J.C. Jacobsens Have er at finde i baghaven.
Med åbningen Lilletop er der nu fire daginstitutioner på den gamle bryggerigrund: Carlsvognen, Molevitten, Bag Elefanterne og Lilletop, og du kan læse meget mere om dem alle lige her.