Bønecke Hus
Her er næsten uanede muligheder i denne store ejendom, som bliver fyldt med moderne faciliteter og rummer alt, hvad en virksomhed behøver.
Den primære adgang til Bønecke Hus sker via et flot indgangsparti med en imponerende loftshøjde på mere end 4 meter. Her møder man husets receptionsområde med masser af rå betondetaljer. Fra receptionen bevæger man sig videre ind i det store atrium, som kan bruges til alt lige fra frokost, uformelle kaffeaftaler samt møder for hele eller dele af husets medarbejdere. Med hele 8 meter til glasloftet er rummet meget imponerende.
Der bliver etableret fuldt produktionskøkken i stueetagen, hvor kantinen kommer til at ligge med direkte adgang til atriet. Det betyder en fuldt optimeret udnyttelse af arealerne, som gennemgående er kendetegnet for huset, hvor man har sat fleksibilitet i højsædet.
- Kontorarealer op til 9.400 m2
- Mulighed for at leje særskilte etager på hver ca. 2.000 m2, som igen kan opdeles i helt op til tre mindre enheder pr. etage
- Moderne ejendom med rå indretning blandt andet stort atrium opført med 8 meters loftshøjde, glaslofter og rå betonvægge
- Stor parkeringskælder i flere plan under huset - både til cykler og biler.
- Klar til indflytning fra 2022