Nu Åbner Bryggernes Plads

15. april 2019
En af Carlsberg Byens største og mest centrale byrum, Bryggernes Plads, står snart færdig - og du er inviteret forbi til at nyde solens stråler og det arkitektoniske samspil mellem historiske og nye bygninger.
Solen er begyndt at skinne over den gamle bryggerigrund, og Bryggernes Plads, der snart åbner midt i Carlsberg Byen, bliver et oplagt sted at nyde solens stråler og livet lige midt i et stort, dansk stykke historie.

Bryggernes Plads, der står klar i maj 2019, er omkranset af den gamle Lagerkælder 3Maltmagasinet, nye Theodora Hus og Christen Hus. Pladsen, der bliver et af bykvarterets mest centrale byrum, vil både byde på et amfiteater og udeservering, hvor I kan nyde det arkitektoniske samspil og livet fra Hotel Ottilia, butikker, spa og spisesteder.

Læg vejen forbi den nye Bryggernes Plads, og kig måske ind forbi det nye Hotel Ottilia og rooftop-restauranten, Tramonto, der har en 360-graders udsigt over byen, eller den nye burger joint, den verdenskendte Gasoline Grill, der flere gange er kåret til at være blandt verdens bedste burgere.

LÆS MERE: Er du interesseret i et erhvervslejemål ved det nye Bryggernes Plads? Find de ledige erhvervslejemål her.

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her

Byrum i Carlsberg Byen -

Der bliver i alt anlagt 25 byrum og haver i Carlsberg Byen, og mange af dem står allerede klar nu. Nogle er store, åbne pladser med liv og udendørsservering fra de nærliggende caféer, som man kender det fra indre København. Andre byrum er gemt mere af vejen - til dem, der har brug for en stille stund. Se de 25 byrum