3. tårn udsolgt i Carlsberg Byen

30. september 2021
Alle 45 lejligheder i det 50 meter høje Grønlunds Tårn er solgt. Tårnet er dermed det tredje udsolgte tårn i Københavns nye bykvarter på lidt under fire måneder.

I starten af juni blev alle lejligheder i Tuxens Tårn solgt, og siden da er det gået stærkt med salget af tårnboliger i Carlsberg Byen. Udover Dahlerups Tårn og Tuxens Tårn kan vi nemlig nu også melde Grønlunds Tårn udsolgt, og det er således det tredje udsolgte tårn på den gamle bryggerigrund.

Grønlunds Tårn ligger i den østlige del af Carlsberg Byen og huser 45 lejligheder i forskellige størrelser, som alle har altan. Det 50 meter høje tårn ligger lige ud til livlige Kildepladsen, hvor der bliver plads til at samles under de grønne træer eller på en af de hyggelige spisesteder med udeservering.

Hvis du også drømmer om at bo i tårn med en skøn udsigt over byens tage, kan du stadig nå at få en bolig i Københavns højeste beboelsesejendom: Pasteurs Tårn. I det 120 meter høje tårn er der flere lejligheder til salg med en tryllebindende udsigt, og ved foden af tårnet finder du J.C. Jacobsens Have, hvor du kan spadsere en tur i de grønne, harmoniske omgivelser.

Boligerne til salg nu -

Den gamle bryggerigrund er i fuld gang med forvandlingen fra industrigrund til et levende bykvarter, hvor mennesker bor, arbejder, studerer og nyder bylivet. I alt opføres 3.100 boliger, og her kan du søge blandt de boliger, der er til salg lige nu. Tag mig til søgesiden

Et bykvarter med alt, du har brug for -

Få et overblik over kvarteret lige her: Daginstitutioner, uddannelsessteder, butikker og en guide til en dag i Carlsberg Byen. Få overblik over byen her
Maskincentralen i Carlsberg Byen