Nyt fra to af kvarterets restauranter

9. februar 2023
I dag, torsdag d. 9. februar, fejrer The Fat Greek, at de er flyttet til kvarteret med et åbningsevent, og i weekenden begynder Alexanders Bistro at servere brunch. Læs mere om de to spiselige nyheder her.
Det græske street food-koncept The Fat Greek er rykket til den gamle bryggerigrund, og det fejrer de i dag, torsdag d. 9. februar, hvor du er inviteret til et åbningsevent hos det nye spisested.

Her kan du selvfølgelig sætte tænderne i de populære gyros og fritter, mens en DJ vil sætte stemningen i de nyåbnede lokaler på Tapperitorvet lige ved siden af Carlsberg Station.

I den anden ende af Københavns nye bykvarter – lige ved siden af den ikoniske Elefantporten – har Alexanders Bistro også appetitlige nyheder på menuen.

I weekenden begynder de nemlig at servere en fransk og nordisk inspireret brunch med ni elementer, heriblandt Egg Benedict, chiagrød og surdejsbrød. Du kan se hele brunchmenuen her.

Her keder smagsløgene sig aldrig -

Toprestauranten Studio har åbnet op for sit kulinariske skattekammer, Surt serverer nogle af Europas bedste pizzaer, mens vinbaren Lĭquo byder velkommen indenfor til særligt udvalgte italienske druer – blot for at nævne nogle få. Med andre ord finder du et væld af madoplevelser i kvarteret, og dem kan du læse mere om her.

Find inspiration til din næste madoplevelse

Parkering i kvarteret -

Bor, arbejder eller besøger du kvarteret, kan du finde en parkeringsplads i kvarterets mange p-kældre. Pladserne bliver etableret under jorden for at få trafikken væk fra gadebillet, hvor der skal være plads til byliv, bløde trafikanter og grønne områder.

Læs mere om parkering i Carlsberg Byen