Københavns højeste beboelsesejendom er udsolgt

13. juni 2022
Endnu et af Carlsberg Byens tårne er udsolgt. Alle 172 lejligheder i det 120 meter høje Pasteurs Tårn er nu solgt.

Når Københavns nye bykvarter står færdig, vil det blandt andet rumme en familie på ni tårne. Fire af tårnene er allerede udsolgt, og nu er alle lejligheder solgt i det højeste tårn af dem alle: Pasteurs Tårn.

Det 120 meter høje Pasteurs Tårn knejser over København og kan bryste sig af at være hovedstadens højeste beboelsesejendom. Det slanke tårn rummer 172 lejligheder, hvor altaner, karnapper og store vinduespartier trækker lyset ind i boligerne og giver en helt fantastisk udsigt.

Fra de højtbeliggende boliger er bylivet kun en elevatortur væk. Ved foden af tårnet ligger både J.C. Jacobsens Have og flere caféer på den teglbelagte plads heriblandt Coffee Collective, der åbner i løbet af efteråret, mens High Street, et butiksunivers udover det sædvanlige, slår sine folder på den anden side af ejendommen.

Drømmer du om en højtbeliggende bolig med en tryllebindende udsigt, øjnene slet ikke kan slippe, kan det være, at de nye boliger i det 80 meter høje Carls Tårn er noget for dig. Lejlighederne findes i alle størrelser fra 5. til 23. etage, og selvom boligerne er under opførsel, kan du som noget helt ekstraordinært opleve nogle af dem i virtual reality, når vi holder åbent hus.

Kom til åbent hus -

Hver søndag slår vi dørene op i den historiske Maskincentralen, hvor vi holder åbent hus. Her kan du snakke med vores ejendomsmæglere, der ved alt om boligerne og kvarteret, og opleve udvalgte lejligheder i virtual reality.

Læs mere om åbent hus og se åbningstider

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her