Overblik: Så langt er boligsalget i Carlsberg Byen

4. oktober 2023
Næsten 2.200 boliger er nu solgt, mange ejendomme er udsolgte og de sidste boliger er nu kommet på markedet. Få et fuldkomment overblik over boligsituationen anno 2023 i Carlsberg Byen her.

Udviklingen af den gamle bryggerigrund til et levende bykvarter er langt. Et væld af butikker og spisesteder er åbnet, mange virksomheder er flyttet til, og mere end 5.000 beboere er flyttet ind i deres nye bolig - og det er et tal, der bliver kraftigt øget i fremtiden, når de sidste nye projekter bliver klar til indflytning.

Når Carlsberg Byen står færdig, vil det være med ca. 2.600 ejerlejligheder, hvor af næsten 2.200 nu kan meldes solgt. Mange projekter er helt udsolgte, og flere er lige nu meget populære, hvor boligsalget går hurtigt fremad:

  • Carls Tårn: Mere end 85 % af boligerne er solgt eller reserveret
  • Olivia Hus: Næsten 75 % af boligerne er solgt eller reserveret
  • Nebelong Hus: Mere end 50 % af boligerne er solgt eller reserveret
  • Høffdings Tårn: Mere end 40 % er solgt eller reserveret

27 udsolgte ejendomme

Imponerende tårne, historiske bygninger og hyggelige karréer. På den gamle bryggerigrund har der været og er der boliger til salg i forskellige typer af ejendomme. Samtlige boliger i 27 ejendomme er nu solgt, mens der stadig er boliger til salg i enkelte ejendomme.

Nu er de sidste boliger sat til salg i kvarterets tårne. De sidste tårnboliger finder du i Carls Tårn og Høffdings Tårn, og du kan opleve udvalgte boliger i virtual reality i de to tårne, når vi holder åbent hus i vores showroom hver søndag.

Bolig til salg Høffdings Tårn Vesterbro

Drømmer du om en ny bolig på Vesterbro? - 

I Københavns nye bykvarter finder du blandt andet lejligheder i imponerende tårne, historiske bygninger og hyggelige karréer, og træder du ud ad døren fra dit kommende hjem, bliver du mødt af et pulserende byliv. Se, hvor du kan bo, her

Tag det første skridt på vejen til at finde din drømmebolig - 

Hver søndag står vores ejendomsmæglere klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde dit nye hjem, når vi holder åbent hus i vores showroom. Her kan du også opleve udvalgte boliger i virtual reality, se materialer og meget mere.

Se, hvordan du kommer til åbent hus