Ugens bolig: Stor 4-værelses med to værelsesafdelinger
Stilling Hus ligger mellem historiske Ny Carlsberg Vej, Kedelpladsen og Lagergade – lige midt i byen og med flere grønne gårdrum, og her finder du denne uges bolig: En 4-værelses med to værelsesafdelinger, to moderne badeværelser og ikke mindst en sydvendt altan.
Fra hoveddøren træder du ind i boligens rummelige og praktiske entré, og herfra er der blandt andet adgang til boligens hjerte: Den kombinerede stue og køkken med en tilhørende sydvendt altan.
Boligen rummer desuden to moderne badeværelser og tre værelser, hvor sidstnævnte er fordelt på to afdelinger. Det ene værelse vender mod syd, mens to af værelser har udsigt mod det grønne gårdrum mod nord.
Den nye ejendom ligger ved Kedelpladsen, hvor der kommer butikker og spisesteder med udeservering, og uanset hvilken retning du går fra din bolig, er du ganske få minutter væk fra legepladser, livlige byrum og grønne områder.
Boligen koster 6.195.000 kr.
Lyder det som noget for jer? Så kan du kontakte os på boligsalg@carlsbergbyen.dk eller besøge os til åbent hus. Du kan også læse endnu mere om lejligheden og se plantegningen ved at klikke herunder.