Året der gik: Se de nye boliger i kvarteret

15. december 2022
I indeværende år er indbyggertallet i Carlsberg Byen næsten fordoblet, mens flere nye boliger er til salg. Få et overblik over boligsituation anno 2022 på den historiske bryggerigrund lige her.
Hvis man skulle beskrive Carlsberg Byen i 2022 med ét ord, så ville en af kandidaterne være: vokseværk. Foruden den lange række af nye restauranter og butikker, der er flyttet til kvarteret, er mange beboere også kommet til. Indbyggertallet er næsten fordoblet i år, og mere end 5.000 bor nu i kvarteret.

Indflytning i mange udsolgte boligprojekter

Der er en helt særlig grund til, at indbyggertallet i Carlsberg Byen har været i kraftig vækst. Der har nemlig været indflytning i intet mindre end otte projekter og hele 753 boliger – boliger, der alle har været solgt før indflytningsdatoen.

Derfor er der nu endnu mere liv i gaderne og lys i hjemmene i Caroline Hus, Dahlerups Tårn, Kjeldahl Hus, Djørup Hus, Vogelius Tårn, Rothe Hus, Steenstrup Hus og ikke mindst Københavns højeste beboelsesejendom; Det 120 meter høje Pasteurs Tårn med sin smukke rødbrune facade.

De sidste nye boliger er sat til salg

I år er udviklingen af Carlsberg Byen trådt ind i sin sidste fase. For ni år siden blev det første spadestik taget på den historiske bryggerigrund, og i starten af 2022 fandt den sidste spade vej til jorden ved Vilhelm Hus og Beckmanns Tårn.

Det sidste spadestik betyder også, at der nu er ved blive opført mange nye boliger, der også bliver de sidste, i kvarteret, og flere af dem er sat til salg i løbet af året.

Drømmer du om at bo på toppen af København er der flere boliger til salg i det 80 meter høje Carls Tårn og 100 meter høje Høffdings Tårn, men der er også mulighed for at finde dit kommende hjem i længehuset Olivia Hus ved J.C. Jacobsens Have eller i de hyggelige ejendomme Nebelong Hus og Stilling Hus.

Det kommende år byder også på flere boliger til salg, og er du nysgerrig på, hvad der er i vente af boliger i kvarteret, kan du danne dig et overblik over de kommende boligprojekter, der bliver de sidste i Carlsberg Byen, lige her.

Boliger til salg -

I Carlsberg Byen kommer der 3.100 nye boliger, og interessen for at flytte til Københavns nye bykvarter har været stor. Salget af de sidste projektboliger på området sker via Home Carlsberg Byen. Læs mere om de sidste boliger til salg her

Et bykvarter med alt, du har brug for -

Få et overblik over kvarteret lige her: Daginstitutioner, uddannelsessteder, butikker og en guide til en dag i Carlsberg Byen. Få overblik over byen her