Mød de mange nye virksomheder i Carlsberg Byen

23. august 2023
2023 har været et særdeles begivenhedsrigt år på den gamle bryggerigrund. Ikke nok med at et væld af nye butikker er kommet til, så har en række virksomheder også meldt deres ankomst. Det betyder, at næsten 40 virksomheder nu har kontor i Carlsberg Byen.

En af verdens førende lægemiddelvirksomheder, et globalt ledelseskonsulentfirma, et af Nordens største Dynamics-selskaber og flere finansielle virksomheder. Det er ikke hvem-som-helst, der er rykket til kvarteret i år eller får adresse i området senere på året.

Flere virksomheder er i år rykket ind i de nye kontorlokaler i Caroline Hus heriblandt Cepheo, mens Skjern Bank og konsulentvirksomheden Todai også er kommet til, og senere på året kan byde velkommen til Boston Consulting Group og AstraZeneca – for slet ikke at nævne Sparekassen Sjælland-Fyns nye kraftcenter i Nebelong Hus.

Den store tilstrømning betyder, næsten 40 virksomheder nu har hjemme i Københavns nye bykvarter.

Derfor flytter virksomhederne til Carlsberg Byen

De mange nye virksomheder i Carlsberg Byen peger blandt andet på beliggenheden, bylivet og den nærliggende offentlige transport som nogle af årsagerne til, at de rykker til kvarteret. Flere af dem fremhæver dog én særlig grund: Det handler om at fastholde og tiltrække talenter.

”Med flytningen til Carlsberg Byen kommer vi tæt på offentlig transport og har det pulserende byliv lige uden for døren. Samtidig bliver vi bedre i stand til at tiltrække nye talenter med de kompetencer, vi har brug for i fremtiden,” lyder det fra Christof Bischoff, der er landechef for AstraZeneca i Danmark.

”Carlsberg Byen er både et attraktivt bolig- og erhvervsområde, men også et sted for uddannelsesinstitutioner og dermed studerende. Dem vil vi naturligvis også gerne i dialog med... Hvis vi skal – og det skal vi – være en topmoderne virksomhed, så skal vi også række ud efter dem, der lige har ramt arbejdsmarkedet eller gør det de kommende år," fortæller administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson. 

Endnu en gang stort velkommen til alle de nye virksomheder. Vi er er enormt glade for, at I nu er en del af fællesskabet og ser frem til, at I får endnu flere naboer.

Konsulentvirksomhed fortæller om livet i Carlsberg Byen - 

”Kvarteret har som forventet været inde i en hastig positiv udvikling, og færdiggørelsen af diverse byggerier omkring vores kontor har ligeledes gjort en stor forskel," lyder det fra Business Partnering Institute, der har haft adresse i kvarteret i to år. Læs hele nyheden her

Her kan du spise en forretningsfrokost i Carlsberg Byen -

Er du på udkig efter en destination til din næste forretningsfrokost eller et ideelt sted til jeres virksomheds næste arrangement? På den gamle bryggerigrund finder du flere muligheder blandt de anmelderroste spisesteder.

Find inspiration her