Designbutikker i Carlsberg Byen, du skal besøge

Godt håndværk og design har været grundværdier på den gamle bryggerigrund i mere end 170 år. I dag kan du finde en masse lokale designbutikker med designs fra både ind- og udland.

Carlsberg Byen er ikke kun et ikonisk område fyldt med historie, arkitektur og kultur, det er også hjemsted for en række kuraterede designbutikker. Vi har herunder samlet et udpluk af nogle af de lokale designbutikker i Carlsberg Byen, du skal besøge: 

 

INTERIØR

  • File Under Pop Color Lab er farvernes legeplads. Her finder du farverige og kunstneriske fliser, maling og designløsninger, der bringer liv og glæde til dit hjem.
  • Lampemesteren er specialiseret i belysning af høj kvalitet. Deres lamper og lyskilder er ikke kun funktionelle, men også smukt designede kunstværker.
  • PP Møbler er kendt for sine ikoniske møbelklassikere. Her kan du finde tidløse og stilfulde møbler, der vil holde i årtier.
  • By Adelborg er et designparadis for alle, der elsker designklassikere og unika indenfor møbler, tøj, kunst, accessories og glaskunst fra både ind- og udland.
  • Encoded er stedet, hvor indonesisk snedker- og skrædderhåndværk møder dansk design, og hvor du kan gå på opdagelse i deres univers af møbler og brugskunst.
  • Stillark er et møbel- og køkkenkoncept, hvor det gode håndværk, detaljen og arkitekturen er i fokus – værdier, som også har gået igen på den gamle bryggerigrund i mere end 170 år.
  • Carl Hansen & Søn er både en ikonisk, dansk og verdensomspændende designvirksomhed, hvor du kan gå på opdagelse i deres imponerende møbel-skattekammer.

 

MODE

  • Deerest er et paradis for alle, der er på jagt efter stilfulde og tidløse jakkesæt, og du er inviteret til at nyde en øl eller et glas whisky, mens du prøver tøjet. 
  • Haastrup Copenhagen er et innovativt modebrand, der skræddersyer tøj og accessories med omhu og opmærksomhed på detaljer.
  • Henrik Vibskov Archive Boutique er et must for modeentusiaster. Butikken byder på unikke og eksperimenterende tøjdesigns fra en af Danmarks mest anerkendte designere.
  • Ba&sh har slået dørene op i Flaskehalsen, og her kan du finde klassiske designs med parisisk elegance, som det franske brand er kendt og elskede for over hele verden.

 

Uanset om du er på udkig efter en gave, drømmer om at godt design til dit hjem, eller bare vil udforske den lokale kunst- og designscene, kan du finde det på den gamle bryggerigrund.

 

Hvis du har brug for et overblik over området, kan du tage et kig på vores interaktive kort, som både viser boliger, butikker, grønne områder og meget mere.

 

Nyheder fra Carlsberg Byen direkte i din indbakke? 

Tilmeld dig Carlsberg Byens nyhedsbrev og få ugentlige nyheder fra Københavns nye bykvarter.  Tilmeld dig her

Se kvarterets restauranter -

Få inspiration til kvarterets bedste kaffested, prisvindende surdejspizzaer, roof top-restaurant, ikonisk smørrebrød, vinbar, italiensk cuisine, økologisk brunch og meget mere her. Måske finder du din nye favorit? Lad dig inspirere