Bryggernes Plads

Gemt væk fra gaden og omkranset af fredede, ikoniske bygninger åbner Bryggernes Plads sig som et inviterende mødested midt i Carlsberg Byen.
Bryggernes Plads er den største plads i Carlsberg Byen, og den ligger mellem smukke, fredede Lagerkælder 3, der er kendt for sine sine store guldskiver på facaden, Gærkælderen, hvis gamle klokketårn stadig troner højt, og Maltmagasinet hvor prisvindende Aire Ancient Baths i dag bor i de historiske kældre. Med beliggenhed blot et stenkast fra Elefantporten og den kommende centrale handelsgade i bykvarteret, bliver beliggenheden hverken bedre eller mere unik i København.

Pladsen, der er et af Carlsberg Byen mest centrale og livlige byrum, er indrettet både med god mulighed for at slå sig ned på de mange indbyggede siddepladser og til at nyde udeserveringsområderne foran spisesteder og barer, og hele dagen summer pladsen af liv fra folk, der slår sig ned og spiser en burger eller drikker en drink med vennerne.

Spis og shop på Bryggernes Plads

Gasoline Grill serverer en af verdens bedste burgerer lige her, Hotel Ottilia inviterer til drinks og italiensk på rooftop-restauranten Tramonto, mens jakkesætsspecialisten Deerest tilbyder en skræddersyet helhedsoplevelse, og by Adelborg rummer et univers fyldt nøje udvalgt sortiment af designs fra både ind- og udland.

Med placering ind mod pladsen er der spændende butikslokaler til leje samt restaurant- og cafélokaler til leje i både fredede og nye ejendomme, hvor der er plads til nye, ambitiøse koncepter på den centrale placering i Københavns nye bykvarter.

Sådan bliver by- og butikslivet i Carlsberg Byen –

Butiks-, restaurant- og bylivet er en stor og vigtig del af det at skabe et nyt, vellykket bykvarter, og der er særligt fire grundsten, der hver især skal være med til at bygge Københavns nye bydel, Carlsberg Byen Læs om udviklingsplanen for by- og butikslivet

Nyheder -

Bykvarteret er i rivende udvikling, og de gode historier står i kø for at blive fortalt. Her finder du de seneste nyheder fra kvarteret, hvor der hver dag sker nye, spændende ting. Giv mig de seneste nyheder